Springvandet ved Bellagio i Las Vegas
 

Hvad kan man opleve i Las Vegas?

Las Vegas kan næppe sammenlignes med nogle andre steder i verden. Det samme gælder for de særlige oplevelser, der findes i Las Vegas. Det er de utroligste oplevelser, der er blevet samlet i en og samme by. Hvad enten man er til storslået natur, adrenalin sus, at afprøve grænser eller at blive gift med sin eneste ene, så har Las Vegas muligheden.

Det er i Las Vegas man finder nogle af verdens største adrenalinsus, som f.eks. frit fald fra Stratospheres 350 meter høje tårn, eller en fart på op til 75 km. i timen i Manhattan Express. Hvis man er mere til den langsommelige oplevelse, så tag en tur ud i ørkenen og se den storslåede Hoover Dam eller kør endnu længere og oplev det helt unikke og ganske fantastiske Grand Canyon med egne øjne.

Der er også gode muligheder for en aktiv ferie i Las Vegas, hvad enten man er til golf, white water rafting, cykling eller en tur på hesteryg. Las Vegas området byder på storslåede naturoplevelser, så lad være at snyde dig selv for den del af turen.

shutterstock_8036224.jpg

Oplevelser hele døgnet

Når mørket sænker sig og lysene tænder, så starter der helt andre muligheder for oplevelser, hvad enten man er til spillemaskiner, poker, black jack, eller måske er det et af de mange shows, der trækker, eller oplev nogle af verdens bedste og største natklubber. Besøg Michelin restauranter eller gamle kendte fastfoodkæder, gå til en stor koncert eller bliv gift i en helikopter.

Det meste er muligt i Las Vegas, og hvis man hverken er til hurlumhej, adrenalin eller Michelin, kan du også bare slå dig ned ved poolen eller lade dig forkæle i et spa. Uanset hvad du vælger, så er én ting sikkert; oplevelser i Las Vegas kan næppe sammenlignes med oplevelser andre steder i verden.  

Annonce

bet365-footer.gif